I dende N¦tters Nat
Der hun hafvde bes¦ttende Glèd,
Bar bleege Stjerner i sit Skièd,
Hylder han hende med een Sang
Dende Lidenskabens Hymne
Vidner om det Baand
Som nu inv¦lder
Natten in hand Aand
N¥r Stjernerne varsler Grye
Mod to-hornet Sèlvmaanenye
Oc Soelen stiiger frem
Lig een Flamme,ski¦r & reen
Som fra Faedres Offerbaal
Ustyrlig er da hans Sind!
Ski¦nk kam saa nyt Lius aff dit Skin,
Du, Satans Soel,
Saa han kand jage tol Bestandighed
Regi¦re,i kold,
Ufattbar Mayeste | Possessivamente ella splendette sopra di lui
Adornata di velate stelle,
Nella Notte delle notti
Egli la saluta con la canzone
L’inno della passione,
Ricordo del patto
Tra lui e la Notte
Come fusi in uno
Quando l’alba si avvicina
E il sole ascende
Come fiamme splendenti e pure
Dai falò degli eretici
Estatica, allora,è la sua mente!
Gli accorda così la Luce,di nuovo,
Tu, sole di Satana
E così potrà regnare
Attraverso l’infinito
Nella fredda,inconcepibile maestà! |